Om KMTM

Foreningen for udfoldelse af Klassisk Moderne Tonal Musik blev stiftet i 2018. Hos KMTM har vi en passion for klassisk musik, og i højeste grad for den tonale moderne musik. Mange nye komponister beskæftiger sig primært med atonal/eksperimenterende musik, men der er også rigtig mange komponister, som beskæftiger sig med nyskrevet tonal musik. Denne del af det klassiske musikliv vil vi gerne hjælpe med at formidle til bl.a det puplikum som tror at klassisk moderne musik “kun” er atonal musik, som kan være svært for nogen at følge og forstå, hvis ikke man ved meget om det i forvejen.

Vi ser gerne at den klassiske musikverden bliver ved med at vokse og inpirere mennekser i mange år frem i tiden. Derfor er det vigtigt at sætte fokus på ny musik, og de komponister som skriver musik i dag. Ny tonal musik er anderledes og spændende, fordi at de nulevende komponister har viden omkring, og er ofte uddannet i, alle forskellige musikstile, der kan tænkes. Dette betyder, at de har en stor musisk grundviden, som hver komponist kan bruge til at finde sit helt eget udtryk. Derfor ser man ofte i ny musik at flere musikstile bliver blandet sommen. Dette giver komponisterne mulighed for at få det bedste ud af alle de tidsperioder og stile, som vi siden mennesket for første gang begyndte at spille musik, har været igennem.

Det kan være svært at sætte en grænse for hvornår musik er tonalt/ikke tonalt, og denne grænse er ofte personlig. Derfor har KMTM ikke noget regelsæt om dette. Det er et emne som vi kommer til at skulle tage stilling til ofte, og vi synes at jeres mening er ligeså vigtig som vores.

De fleste af os elsker den traditionelle, klassiske musik, vi er vokset op med: Hvem er det for dig? Er det Bach, Beethoven, Chopin, Brahms eller Debussy, som får dine følelser i gang og dit sind på ferie? KMTM ønsker på ingen måde at desavouere disse komponister og deres vidunderlige musik – vi ønsker blot at gøre opmærksom på, at der også er nogle nutidige komponister, som kan og vil det samme! Alle elsker musik, og hos KMTM handler det om at præsentere disse nye komponister for så mange som muligt.